Når vi laver mad til arrangementer, bliver der altid produceret basilikumpesto. Det smager dejligt og spreder en duft af varme og velvære
Pestoens historie
Når vi laver mad til arrangementer, bliver der altid produceret basilikumpesto. Det smager dejligt og spreder en duft af varme og velvære.
Når vi laver mad i unisans, er det vigtigt for os, at vi udfordrer vores sanser. Derfor er basilikumpesto en helt oplagt bestanddel af vores menu. Pesto kræver fysisk udfoldelse, hvis den skal laves helt rigtigt. Selvfølgelig er det rart med en foodprocessor, når ingredienser skal findeles, men ordet pesto kommer fra italiensk ”pestàre” og betyder at knuse eller slå.
Pesto har simpelthen taget navn efter produktionsmetoden i morteren. Det er også gennem denne metode, at fibrene i basilikumbladene bliver strakt og knust optimalt, således at basilikummen frigør mest muligt af den æteriske olie, der giver duft og smag i basilikumpestoen.
Når du laver pesto, bruger du derfor både din krop og mærker og dufter ingredienserne i morteren.
Fra det gamle Rom til basilikumpesto
Pesto er ikke nogen ny opfindelse, men var allerede kendt i det gamle Rom, hvor den formentligt var kommet til fra Afrika. I Virgils ”Burcolia”, der er en samling hyrdedigte, spiser bonden Similo en focaccia med moretum. Dette er en sauce lavet af koriander, almindelig rude, persille og cacio-ost, der alt sammen er stødt sammen i en morter til en pestolignende sauce.
Midt i det 19. århundrede dukkede basilikumpestoen op og det første kendskab vi får til denne pesto, er i en skreven opskrift i ”La cuciniera genovese ossia la vera maniera di cucinare alla genovese” fra 1865, skrevet af Battista Ratto og Giovanni Ratto. I denne bog om det genovesiske køkken beskriver de pestoen som en sauce, der er lavet ved at hakke hvidløg og basilikum, og som passer til alle former for pasta.
Den ægte spaghettisauce
Pasta er ikke bare pasta. Pasta kommer i alle former og såmænd også i en lang række forskellige farver. Formerne er ikke blot et produkt af italienske husmødres kedsomhed, men derimod målrettet den sauce, der serveres med pastaen.
Den klassiske Bolognesesauce, der er en fast bestanddel i en dansk families menukort, bliver ofte serveret med lange tynde spaghetti. Det er i virkeligheden langt fra optimalt. Bolognesesauce er klassisk tilbehør til tagliatelle, der er en bred båndspaghetti, hvor den brede pasta let kan bære saucen. Penne er også glimrende til kødsaucer, da deres form er ideel til at opsamle saucen. Til gengæld er den almindelige tynde spaghetti, som oftest kommer på bordet herhjemme, faktisk uegnet til tunge saucer, men er derimod fantastisk til basilikumpesto. Olien i pestoen sørger for, at den hæfter sig på hele spaghettien efter en let omrøring. Når vi laver Spaghetti med basilikumpesto i unisans, bruger vi oftest fuldkornsspaghetti, da den har mere bid og mætter mere end den almindelige spaghetti.
– Og så lige en opskrift
Til at runde pestosnakken af, får du vores egen opskrift på basilikumpesto